Rucola


Rucola på rugbrød med makrel i tomat
Rucola eller sennepskål er en grøntsag, der hovedsagelig bruges i salater. Videnskabeligt består den af tre arter: Salatsennep (Eruca sativa), sandsennep (Diplotaxis tenuifolia) og mursennep (Diplotaxis muralis). Den sælges også under navnet Rucola selvatica.
Rucola har været brugt som en grøntsag i middelhavsområdet siden romerrigets tid. Den blev antaget for at være et afrodisiakum. Dog blev den hverken opdyrket eller videnskabeligt undersøgt før i 1990’erne. Den blev sædvanligvis samlet i naturen. I dag bliver den dyrket forskellige steder, især i Veneto, og planten kan i dag købes over hele Europa.
Rucola bliver især anvendt i salater, som den giver en frisk, krydret, lidt bitter smag, men den bliver også kogt som en grøntsag med pasta eller fedtfattigt kød. Rucola er rig på C-vitaminer og jern. Skikken med at blande Rucola i grønne salater er særligt typisk for Toscana. Betegnelsen rucola stammer også derfra (i andre af Italiens regioner hedder urten ruchetta eller rughetta). Rucola kan i mange retter erstatte purløg.
Rucola kan benyttes til at nedsætte blodtrykket fordi det indeholder nitrat. Man skal dog ikke dagligt indtage for meget nitrat.
I halvdelen af alle analyser viser rucola sig at indeholde mere end 5 g nitrat pr. kg. Til sammenligning udgør den maksimalt anbefalede mængde nitrat for en person, som vejer 70 kg, 260 mg eller 0,26 g. Ved overgødsket rucola bliver den anbefalede, daglige dosis nået ved 19 g salat (heri ikke medregnet en eventuel belastning fra drikkevand og andre næringsmidler). Derfor bør man ikke spise rucola i større mængder.

Dette indlæg blev udgivet i Mad. Bogmærk permalinket.